Cykelbudet som aldrig slutade trampa

Det hele startede i Gösta Möllefors' lejlighed. Med store visioner og små midler startede dpnova. Da Janne startede seks år senere som stik-i-rend-dreng og cykelbud hos dp, blev firmaet stadig drevet fra lejligheden. Når Janne ikke havde nogle bud at levere, hjalp han til i laboratoriet. Efter et stykke tid fik han sit svendebrev og gik igennem alle mulige job, inden han selv begyndte på tandteknikerskolen.

- På den tid havde alle tandteknikere først en elevtid på et laboratorium i 2 år, for siden at gå et år på tandteknikerskolen. Derefter afsluttedes uddannelsen på et autoriseret laboratorium, fortæller Janne.

På den tid specialiserede forskellige laboratorier sig i at levere forskellige produkter. Derfor var det visionært at starte et full servicelaboratorium. Dps vision var at levere alt lige fra guldkroner, proteser til ortodonti.

- Laboratoriet voksede ganske hurtigt. Først overtog DP mælkebutikken nedenunder lejligheden, siden hele gadeplanet. Det var endda sådan, at vi i en periode havde vores omklædningsrum på den anden side af gaden, fortæller Janne.

I slutningen af 60'erne flyttede DP til Gråbrödersgatan og et lokale, som var særligt indrettet som dentallaboratorium. Her blev den struktur, som dp også har i dag, skabt, laboratoriechef og afdelingschefer.

I starten af 1970'erne gik dpnova mod alt, hvad resten af branchen gjorde. I stedet for at afskedige teknikere og reducere sin virksomhed startede dp et uddannelsescentrum for arbejdsløse teknikere. Desuden gik man sammen med TL Stockholm (TL= Tandtekniska lab) for at få deres vitalliumlicens. I denne tidsperiode blev der også projekteret et stort dentalt centrum i Boxholm.

Historien bag Boxholmslabbet er ganske interessant, siger Janne og fortsætter. Forudsætningen for laboratoriet var nemlig, at man kunne sende jobbet inden kl. 18 og få det leveret inden kl. 9 den følgende dag.

En af grundlæggerne, Olle Hultén, havde en bror, som arbejdede hos Generalpoststyrelsen. Olle ringede til denne bror og spurgte, om der var noget sted i Sverige dp kunne få en sådan postservice. Svaret blev i Stockholm og i Boxholm.

Som sagt så gjort. Den 25. november pakkede Janne hustru og barn og kørte fra Malmø til sit nye hus i Boxholm. Her blev familien i 17 år.
Fem år senere havde boxholmslabbet 80 ansatte. På denne tid i starten af 1980'erne arbejdede mere end 300 personer hos dpnova.

- På denne tid flyttede Malmølaboratoriet også ind i Engelbrektsboden, midt i det centrale Malmø. Man forsøgte at bygge laboratoriet og forelæsningslokalerne efter samme model, som man havde bygget laboratoriet i Boxholm. Et problem var dog, at Engelbrektsboden havde afdelinger på tre etager, hvilket førte til en svær situation med et dårlig flow af job.

Efter sytten år vendte Janne i 1992 tilbage til sin hjemby. Opgaven var at starte endnu en ortodontiafdeling. Nu på Malmølaboratoriet.
”– Jeg syntes, at det kunne være sjovt at flytte hjem igen, nu hvor børnene var fløjet fra reden” fortæller Janne. ”Vi flyttede tilbage til den samme gade, som Göstas lejlighed lå på, og hvor dp en gang startede”.

På dagen, nøjagtigt halvtreds år efter at Janne begyndte, gik han på pension. Den 15-årige dreng var blevet til en 65-årig livsglad pensionist for nylig. Da vi mødes til dette interview, er han netop kommet hjem fra en sejlads i Caribien og nogle uger på ski i Sälen. Men Janne skal snart rejse igen, denne gang med sin hustru til Österlen.