Team Damark
Lotte Bjerre og Lena Thunberg
Tlf: 70 10 88 77
60 års erfaringer stilles til din rådighed
60 år er vel ingen alder, hvis bare man sørger for at holde sig i form.
Det er lige præcis det vi har formået i dpnova. Lige så vigtigt er dog
forholdet til kunderne, som er tandlæger i Sverige og Danmark, og her
har kontakten og samarbejdet altid været helt i top, hvilket
naturligvis er en af grundene til at dpnova har haft den succes, der
har kendetegnet de forgangne 60 år.
Dpnova startedes i foråret 1950 af to nyuddannede tandteknikere fra
Tandlægehøjskolen i Malmø. De havde allerede under studietiden hjulpet
en gruppe tandlæger med fremstilling af protetik, og efter endt
uddannelse og sabbatår havde de derfor succes med at starte eget
laboratorium i beskedne lokaler i Malmø.
Allerede fra starten var det en del af filosofien at der skulle leveres
højkvalitetsprodukter til fornuftige priser, og hurtigt blev der behov
for flere hænder for at kunne tilfredsstille den stadig voksende
kundeskare. Virksomheden er af flere omgange flyttet til større
lokaler, og er nu at finde på adressen Borrgatan 4 i Malmø.
Lave priser gør det imidlertid ikke alene, kvaliteten skal altid være
helt i top og dpnova har altid kunnet tilbyde tandlægerne ”state of the
art” tandtekniske løsninger, og som eksempel herpå kan nævnes at dpnova
allerede i 1967 erhvervede en Vitalliumlicens, og lige siden har kunnet
tilbyde støbte stel udført i biokompatibel chromcoboltlegering.
Også teknologien til at brænde porcelæn på en højædel kappe, og dermed
skabe en naturligt udseende tanderstatning blev tidligt en mulighed hos
dpnova, og siden begyndelsen af halvfjerdserne har ingen haft nødigt at
gå rundt med en synlig uæstetisk tanderstatning.
Som det første dentallaboratorium i Skandinavien støber dpnova i 1988 titanium til odontologisk anvendelse.
Dette sker samtidig med at en kraftig ekspansion i Norden skydes i gang.
I 2001 starter dpnova egen produktion af fræsede
zirkoniumkonstruktioner, og hermed er starten på en æra med
fuldkeramiske tanderstatninger for alvor skudt i gang.
På det rent organisatoriske plan dækker vores nye rød-hvide logo også
over en spændende historie. I 1976 blev halvdelen af dpnova solgt til
lægemiddelkoncernen Pfizer, som på dette tidspunkt havde en aktiv
dentaldivision. Den oprindelige ejerkreds bag dpnova købte imidlertid
andelen tilbage i 1984, sammen med Pfizers øvrige dentale aktiviteter,
og dpnova kom således til at eje et antal dentallaboratorier rundt om i
verden samt Austenal Products, som er en virksomhed, der fremstiller
tandtekniske produkter. Virksomheden havde på det tidspunkt omkring
1000 ansatte hvoraf 150 på laboratoriet i Malmø og derudover 200 på de
øvrige laboratorier i Sverige.
Forandringerne i dentalbranchen siden midten af firserne har for
dpnova betydet at vi har koncentreret os om vores kerneområder og
virksomheden har skiftet ejere nogle gange og er i dag 100 % ejet af
Kaupthing Bank.
Filosofien bag dpnova er i dag som i starten at vi vil drive
dentallaboratorievirksomhed med udpræget fokus på tandlægernes og
patienternes ønsker og behov, samtidig med at vi vil bibeholde
fuldstændig tandteknisk knowhow, og beholde vores førerposition inden
for udviklingen i den tandtekniske branche.
Skulle du sidde og fundere over hvordan navnet dpnova er opstået får du
forklaringen her. Virksomheden blev stiftet under navnet Dentala
Proteslaboratoriet eller kort og godt dp. Dpnova var en realitet da
virksomheden i 1986 blev overtaget af Nobel Pharma og i den forbindelse
blev børsintroduceret.

Ta kontakt med dine favorittekniker!
Hent telefonlisten her